Spring til indhold

EKSKLUSIVE GRATIS GAVER

SE DE VILDE GAVER NU
DanskDansk

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Om os

HISTORIEN BAG

Whiskystack startede med to whiskyfolk og en fælles interesse for Macallan. Vi samlede, smagte og læste os frem, og på et tidspunkt var der flere flasker, end vi selv kunne nå at drikke. Så blev det til en butik.

Whiskystack er en dansk netbutik. Bag den står Whiskystack.com ApS, CVR 42928380, med adresse og eget lager på Amalienborgvej 59 i Nørresundby, hvor vi har solgt spiritus og vin siden 2021.

VI FØRER KUN DET, VI SELV DRIKKER

Det er den eneste regel, sortimentet er bygget på. Vi tager de flasker hjem, vi selv har lyst til at åbne og kan stå inde for, og lader være med resten, uanset hvor godt det sælger andre steder.

Det giver et mindre udvalg end hos de store kæder. Til gengæld har vi selv smagt det meste af det, der står på hylderne, og kan svare på, hvad der er i flasken, og hvad den passer til. Er du i tvivl, så spørg, inden du bestiller. Det er billigere end at gætte.

WHISKY, ROM OG GIN ER KERNEN I BUTIKKEN

Vi har hverdagsflaskerne, dem man åbner en tirsdag aften, og vi har de begrænsede udgivelser, der er værd at vente på.

På rom og gin følger vi tæt med i det danske håndværk fra blandt andre Stauning, Skotlander og Volsted, og de står side om side med internationale navne som Brugal og Ron Dos Mares. Danske destillerier har rykket sig meget de senere år, og en del af det, vi selv drikker til hverdag, er lavet under en time herfra.

OG SÅ ER DER VINEN

Vinen kom til, fordi vi drikker den selv. Rødvin, hvidvin, rosé, champagne, crémant og cava, mest fra Frankrig og Spanien, men også fra Tyskland, USA og Luxembourg. Vil du smage dig frem, har vi sat et par vinpakker sammen, så du kan prøve flere ting uden at købe seks flasker af det samme.

WHISKY SOM INVESTERING

Nogle køber for at drikke. Andre køber for at gemme. Begrænsede udgivelser bliver ikke lavet igen, og udbuddet falder i takt med, at flaskerne bliver åbnet, så en del af sortimentet vælger vi med det for øje.

Vi lover til gengæld ikke noget om værdien. En flaske whisky er ikke et værdipapir, og prisen kan gå begge veje. Køb noget, du kan holde ud at drikke, hvis prisen ikke gør, som du håber.

WHISKY ER IKKE KUN TIL SÆRLIGE LEJLIGHEDER

Vi har aldrig forstået at gemme den gode flaske væk til en anledning, der aldrig kommer. Whisky kan drikkes afkølet, ved stuetemperatur eller som det, der mangler i din yndlingsdrink. Vi drikker selv et glas på en sommeraften, til kaffen, til julefrokosten og når der er nogen at dele den med.

Og der er ikke to, der smager ens. Sherryfad, egetræsfad, portvinsfad, det hele sætter sig i flasken. Derfor bliver det aldrig kedeligt at smage sig igennem.

DU TALER DANSK MED DE FOLK, DER PAKKER DIN ORDRE

Der er hverken callcenter eller supportafdeling i udlandet. Ring på 69 14 44 04 eller skriv til info@whiskystack.com, så får du fat i os. Sker der noget med en flaske undervejs, sender vi en ny.

SÅDAN SENDER VI

  • Alt sendes fra vores eget lager i Nørresundby, ikke fra et fjernlager i udlandet

  • Flaskerne pakkes, så de kan tåle turen med fragtmanden

  • Fragt fra 39 kr., gratis når du handler for over 500 kr.

  • De fleste ordrer er fremme 1-2 hverdage efter bestilling

  • Du kan hente din ordre hos os på Amalienborgvej 59, 9400 Nørresundby

  • Vi holder lagersalg i løbet af året, hvor der er gode tilbud at hente

Du skal ikke tage vores ord for det. Vores kunder skriver om os på Trustpilot.

Whiskystack.com ApS, CVR 42928380, Amalienborgvej 59, 9400 Nørresundby.

Du skal være fyldt 18 år for at handle hos os.

Med Venlig Hilsen

Kristoffer Brigham Glerup og Jan Nygaard Hesselby